DR Byen skal renoveres for 55 mio. kr.

Indeklimaet i DR Byen er alt for dårligt. Derfor skal der nu bygges om for mellem 35 og 55 mio. kr.
MediaWatch

Indeklimaet i DR Byen er alt for dårligt. Derfor skal der nu bygges om for mellem 35 og 55 mio. kr.

Ombygningen rammer det såkaldte Segment 2 af byggeriet, der blandt andet huser DR Nyheder.

DR vil forsøge at gøre de bygningsansvarlige arkitekter, Dissing+Weitling, ansvarlige for regningen, men understreger ellers, at renoveringen kan holdes inden for budgettet.

Problemet er, at glasarealerne på facaden og taget er for store, mens varme- og kølingsanlæggene samtidig er for små.

"Det er en alvorlig sag. Én ting er, at vi har fået et meget dyrt og flot byggeri, men det er ganske enkelt totalt uacceptabelt, at én af bygningerne fra starten har haft helt grundlæggende fejl og mangler," siger DRs generaldirektør Kenneth Plummer.

Ombygningen har været længe undervejs. Medarbejderne har stort set siden indflytningen klaget over dårligt indeklima, og senest har Arbejdstilsynet i februar givet DR et påbud om at få situationen under kontrol. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien