Kvindeforkæmper og kanalchef

Kvindeforkæmper og kanalchef Anette Kokholm
Eva Lykke Jørgensen
Kvindeforkæmper og kanalchef Anette Kokholm

Da Anette Kokholm var færdig som journalist i 1990 var hun helt sikker på, at hun ville være radiojournalist. Hun blev ansat på Aalborg nærradio og så det som et springbræt til radiomiljøet.
Men så blev hun blev gravid med sit første barn, forlod jobbet i Aalborg, og tog til København.

Det er i situationer som disse, når hun karrieremæssigt har stået uden sikkerhedsnet, at Anette Kokholm selv føler hun har udviklet sig mest. Tidligere kollega og veninde, Susanna Sommer, mener, at Anette Kokholm har en fantastisk instinktiv fornemmelse for at standse sig selv, når hun bliver for god.

Man kan blive så dygtig, rutineret som tv og radio-vært - eller menneske - , at man holder op med at virke, mener hun.

Men Anette Kokholm har været modig nok til ikke at hvile på laurbærbladene og i stedet hele tiden kaste sig ud i nye udfordringer, som udvider talentet og holder det i gang, mener veninden Susanna Sommer.

Anette Kokholm var ti år på P3's sendeflade, men mærkede i stigende grad, hvordan hun var ved at blive en del af brokkekulturen. Det fik hende til at 'flytte hjemmefra' som hun selv kalder det - og forlade jobbet som radiovært.

Derefter blev Anette Kokholm personalechef på dagbladet 'Dagen'. Det var hun i fire måneder.
Hun kom for første gang i chefstolen, og blev grebet af, hvad hun kalder for en "massepsykose": 'Dagen' skulle ændre mediebranchen.

Anette Kokholm mener, at 'Dagen' var et opgør med den gamle måde at tænke avis på.
Avisens redigeringen var efter en global tanke og markerede et generationsskifte og alle ideerne er i dag kopieret af de store dagblade, mener Anette Kokholm.

Da 'Dagen' lukkede kom Anette Kokholm i pressens søgelys som dagbladets ansigt udadtil. I denne forbindelse fik 'Go'morgen Danmark' øjnene op for Anette Kokholm og hun blev hentet ind som vært.

På trods af, at hun mødte ind klokken fem hver morgen var det alligevel et job hun var glad for. Hun er i dag tilfreds med, i ny og næ at blive inviteret tilbage på skærmen for at få kicket hun synes det giver at være på, og levere i samme nu.

Kontrakten hos TV 2 udløb efter to år. Samme år fyldte Anette Kokholm fyrre. Det var blevet tid til at genoverveje, hvilken vej karrieren skulle gå. Hun satte sig i redaktørstolen, som livsstilsredaktør på B.T., hvor hun troede hun ville være i længere tid, men da hun blev tilbudt at blive vært og chef på Kanal 4 valgte hun at hoppe ombord i tv-branchen igen.

Hun understreger, at jobskiftene altid har været meget lystbetonede hos hende. Hun har gået, når hun har haft lyst til det. Atten år inden for mediebranchen er det blevet til, og Anette Kokholm udpeger jobbet på Kanal 4 som det mest interessante. Det at dyrke et nyt rent brand, - en kanal for kvinder, se kanalen forandrer sig på tæt hold, det synes hun har været interessant. Men Anette Kokholm kunne også sagtens forstille sig at være chef et andet sted....

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også