EBU truer urene sportsgrene

Europæiske tv-stationer er klar til at skære i sportsdækningen, hvis forbundene ikke yder deres ypperste i kampen mod doping.
MediaWatch

Europæiske tv-stationer er klar til at skære i sportsdækningen, hvis forbundene ikke yder deres ypperste i kampen mod doping.

Ifølge spn.dk truer den magtfulde europæiske samarbejdsorganisation inden for tv og radio, EBU, nu sportsforbund med sanktioner, når det gælder indkøb af tv-rettigheder og antallet af transmissioner fra sportsbegivenheder, hvis ikke forbundene gør deres allerbedste for at leve op til det internationale dopingagenturs (Wadas) regler.

Der er i alt 75 EBU-medlemmer, der også tæller DR og TV 2.

"Antallet af dopingtilfælde over de senere år har styrket vores beslutsomhed i forhold til at bede vores partnere om at gøre deres bedste i kampen mod doping," siger EBU's generaldirektør, Jean Reveillon.

Der vil komme sanktioner mod de forbund, der ikke viser vilje til at gå forrest i kampen mod doping, lover generaldirektøren. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien