Eksperter: TV 2's krise er permanent

TV 2's problemer begyndte, da statsstøtten blev fjernet og public service-kravene bestod. Det mener to medieforskere. I dagens P1 Morgen blev skyldsspørgsmålet og forklaringen bag TV 2's krise debatteret af medieforskere Frands Mortensen fra Århus Universitet og Stig Hjarvard fra Københavns Universitet.
Tine Brødegaard Hansen

TV 2's problemer begyndte, da statsstøtten blev fjernet og public service-kravene bestod. Det mener to medieforskere.

I dagens P1 Morgen blev skyldsspørgsmålet og forklaringen bag TV 2's krise debatteret af medieforskere Frands Mortensen fra Århus Universitet og Stig Hjarvard fra Københavns Universitet.

De var enige om, at det er for snævert at fokusere udelukkende på likviditetskrisen. Den knytter sig til et langt dybere problem, der omhandler det programpolitiske sigte med TV 2, som er i fundamental ubalance med de kommercielle vilkår TV 2 er blevet pålagt.

"Der er tale om to kriser", slog Frands Mortensen fast. "Den akutte likviditetskrise er der næppe tvivl skyldes den forhenværende direktion og bestyrelse."

Men derudover er der en dybere krise, der går længere tilbage og skyldes Kulturminister Brian Mikkelsen og det politiske flertal, der fjernede statsstøtten til TV 2 og bragte stationen i en situation, hvor TV 2 skulle skaffe penge på et kommercielt grundlag.

Den vurdering er Stig Hjarvard enig i, og mener at det er gået ud over indholdet på hovedkanalen.

"Ud over den retningsmæssige krise har TV 2 været i et kulturpolitisk tomrum. Fra politisk hold har man opgivet at tænke TV 2 i en kulturupolitisk sammenhæng."

I stedet har fokus været på at TV 2 skulle sælges og gøres værdifuld, mener Stig Hjarvad.

"Den forretningslogik har skabt et dilemma for stationen, som har været programpolitisk ude af kurs de sidste fire til fem år."

Ingen af medieforskerne vil udelukke, at TV 2's nuværende krise og de verserende EU-sager kan resultere i en lukning af TV 2.

Stig Hjarvad anser TV 2's krise for at være permanent, fordi stationen skal skaffe alle sine penge selv. Hvis EU-afgørelserne går imod TV 2, kan det betyde lukning af stationen eller en fallit, der giver mulighed for en rekonstruktion. Det scenarie er Frands Mortensen på linie med:

"(..) når regeringen vil låne penge (til TV 2, red.) under alle omstændigheder, er det ikke rigtigt. Det er ikke sikkert de får lov, det bestemmes af EUs komplicerede lovgivning, TV 2 er ved at male sig op i et hjørne, hvor den ikke kan komme ud."

I det hele taget har politikerne ikke taget EU-sagerne alvorligt nok siden de startede i 2004, mener Frands Mortensen. Ingen politikere har således henvendt sig til Kommissionen for at få en løsning på problemet vedrørende eventuel ulovlig statsstøtte til TV 2.

Stig Hjarvad mener det nuværende statsgaranterede lån "vidner om desperation". Han efterlyser debat om, hvad vi skal bruge Danmarks mest sete tv-station til.

"(..) for at redde ansigt vil staten måske sælge til en aktør der vil købe billigt, men man bør genoverveje om det er den rigtige løsning og den programpolitiske strategi man ønsker."

Et salg til en kommerciel aktør sætter nemlig Danmarks stærke public service system under pres, men i forvejen har man i praksis opgivet public service forpligtelser for TV 2, og kører kun med minimalkrav, som det var tilfældet for TV 2 Radio, mener Stig Hjarvad.

Fremtiden ser dyster ud set med Frands Mortensens briller. TV 2 opfylder ikke sin tiltænkte public service rolle, for der er ikke penge til at lave gode programmer. Det skyldes at statsstøtten blev fjernet, men selvom staten ønsker at sælge vil ingen købe.

"(..) man kan købe sig til et senere krav om udbetaling af hundredvis af millioner eller mere, for at blive ved at med eje den (tv-stationen, red.)," siger Frands Mortensen og tilføjer senere:

"(..) håbet er, at det nuværende flertal tror, at TV 2 kan klare sig på et kommercielt grundlag, og det kan ikke lade sig gøre."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også