TV 2 og tvisterne

Baggrund: TV 2's konkurrenter har anlagt flere sager, der kan blive meget dyre for stationen.
JP,Thomas G. Svaneborg

Baggrund: TV 2's konkurrenter har anlagt flere sager, der kan blive meget dyre for stationen.

TV 2 kan blandt andet takke konkurrenterne hos Viasat og SBS Broadcasting for, at bankerne lige nu tøver med at stille penge til rådighed til blandt andet lønninger.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Konkurrenterne har udfordret TV 2 i flere tvister, som både kan betyde, at den statsejede station skal betale statsstøtte tilbage og bøde for at have misbrugt sin dominerende stilling på markedet for tv-annoncer. Og i går meddelte SBS-direktør Henrik Ravn desuden, at man vil granske den seneste aftale med regeringen for at sikre sig, at TV 2 ikke låner pengene for billigt.

Appelsag
Den første sag er mod EU-Kommissionen, der i 2004 afgjorde, at TV 2 havde fået 628 mio. kr. i ulovlig statsstøtte, og det beløb er siden med renters rente vokset til mere end en mia. kr. Afgørelsen betød blandt andet, at planerne om at sælge stationen gik i stå. Appelsagen forventes ifølge TV 2-årsregnskabet for 2007 afsluttet inden 1. juli i år. Desuden har Viasat og SBS stævnet EU-Kommissionen, idet man mener, at TV 2 trods "dommen" stadig har fået for meget i offentlig støtte fra 1995 til 2002. Og i en tredje sag mener Viasat og SBS, at en rekapitaliseringsplan for TV 2 Danmark ikke burde være anerkendt af Kommissionen.

Endelig verserer der en sag ved Østre Landsret, hvor SBS har indbragt en kendelse fra Konkurrenceankenævnet, der handler om, hvorvidt TV 2 har misbrugt sin dominerende stilling, når der skulle forhandles priser med annoncørerne.

I årsregnskabet har TV 2 blot hensat 41,3 mio. kr. til at imødegå diverse tab ved de forskellige tvister. Men det er langt fra nok, hvis EU-Kommissionens afgørelse skærpes eller rekapitaliseringsplanen bliver underkendt. Det forventer TV 2's ledelse imidlertid ikke, står der i årsrapporten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også