SBS: Overraskende statslån til TV 2

TV 2 ligger som de har redt på grund af fejlslagne aktiviteter, der ligger uden for public service-aftalen, siger SBS TV's pressechef Jesper Jürgensen.
Thomas Bech Hansen
TV 2 ligger som de har redt på grund af fejlslagne aktiviteter, der ligger uden for public service-aftalen, siger SBS TV's pressechef Jesper Jürgensen.

TV 2's udvikling i retning af mediehus fremfor blot tv-kanal har intet med public service at gøre. Sådan kan den umiddelbare reaktion fra SBS TV sammenfattes.

"Det er ganske overraskende, at TV 2 får et statslån, når TV 2 selv har bragt sig i problemer på grund af fejlslagne aktiviteter, der ligger udenfor deres primære område, nemlig tv", siger Jesper Jürgensen til MediaWatch.

Han oplyser, at SBS TV ser alvorligt på sagen:

"Vi vil nu forsøge at få afklaret, hvad der reelt ligger i låneaftalen mellem TV 2 og staten. Derefter vil vi så vurdere, hvilke skridt vi eventuelt skal tage".

Jesper Jürgensen tvivler på, at andre kanaler ville have klaret situationen, som TV 2 nu er i:

"Man kan spørge sig selv hvad situationen havde været hvis vi, Viasat eller nogle andre kanaler uden aftale med regeringen havde gjort noget lignende, der lå udenfor vores kerneområde".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også