DR1 upåvirket af sparerunde

Hvor galt gik det egentlig med DR1s shareudvikling i kølvandet på sparerunden, der rasede i pressen for 13 måneder siden?
Per Fanefjord Laursen
Hvor galt gik det egentlig med DR1s shareudvikling i kølvandet på sparerunden, der rasede i pressen for 13 måneder siden?

Markant seervandring fra DR til de kommercielle, når DR "dræner" underholdning og "slagter" sporten, lød det på forsiden af Børsen Mediemarked den 25. april 2007.

DR1 havde meddelt, at man bl.a. skar ned på egenproduceret underholdning lørdag aften og droppede dækning af OL og fodbold.

TV 2 vinder 2-3 share point, og DR1 står til at tabe alt mellem 3-9 sharepoint blandt de 21-50-årige i kølvandet på DRs sparerunde, konkluderede to bureauer.

Hvordan går det med DR1s share i 2008?

"DR1 ligger status quo, målt blandt alle seere, og har en lille stigning, målt i 21-50 år, fra 24,9 til 25,1 procent," siger Broadcast Director Flemming Jensen, Mediaedge:cia.

DR2 ligger helt som i 2007 i begge målgrupper. Mens TV 2 har mistet adskillige point.

Hvad overså I?

"Der er nok flere forklaringer: Indtrykket er, at DR klart har sparet klogere, end vi troede. Så det ikke ramte programmerne. Og så må vi jo erkende, at vi ikke havde forudset, at 'X-factor' fredag aften ville blive en massiv seersucces," siger Flemming Jensen.

"Det var uklart i det tidsrum, om DR ville spare på sine dramaserier. Det gjorde de slet ikke, og dramaer som 'Sommer' og 'Forbrydelsen' har jo været store succeser i år," siger Tv Director Finn Kristensen, Mediacom, der netop rådede DR til at friholde drama.

DR droppede nyproduceret underholdning lørdag aften og sendte danske film.

Mediacom spåede let spil for TV 2.

"At TV 2 ikke fik udnyttet et potentielt svagere DR1, men selv smed seerne væk, var ikke til at forudse for 13 måneder siden," siger han.

DR kilder pustede til negativ presse

Skal man være lidt fræk, kan man hævde, at dramatiske udmeldinger om DRs udvikling blev givet under indtryk af mange store overskrifter i flere aviser med rene katastrofe fortolkninger af DRs spareplaner?

"Ja, vi var også under indtryk af de dramatiske udmeldinger, der kunne læses i aviserne, hvor mange kilder - herunder interne DR-kilder - blæste de negative konsekvenser kraftigt op," siger Flemming Jensen.

"I april var det noget uklart præcis, hvor nedskæringerne ville ramme," siger TV Directoren fra Mediacom. Han kan sagtens genkende, at stemningen var meget negativ i dele af pressen.


Bureauerne peger videre på, at året ikke er omme.

"Nu kommer vi ind i sportsperioden, hvor TV 2 står klar med OL, EM fodbold og Touren. Det mangler DR1. Så jeg forventer, at DR1 vil tabe share hen over sommeren," siger MEC.

"Der er måske ikke massive seertal i OL og EM uden Danmark, men det vil flytte shares til TV 2 i sommerugerne," lover Finn Kristensen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også