Magnusson: Jeg er ikke tilhænger af at holde fast på folk

Kilder omkring den alternative filmskole Super 16, kritiserer Nordisk Film for ikke at bruge dem bedre, når deres uddannelse er færdiggjort.
Eva Lykke Jørgensen
Kilder omkring den alternative filmskole Super 16, kritiserer Nordisk Film for ikke at bruge dem bedre, når deres uddannelse er færdiggjort. Kim Magnusson, chef for filmproduktion i Nordisk Film afviser kritikken.

"Vi er ikke tilhængere af, at holde fast på folk. Det er en uafhængig filmuddannelse med streg under u. Men, når det så er sagt mener jeg også, at vi har født flere talenter, der er blevet inden for Nordisk Film," siger Kim Magnusson til MediaWatch.
 
Han fortæller, at de unge ofte kommer fra andre firmaer inden de kaster sig over Super 16 projekterne.

"De skal ofte holde orlov fra deres job for at deltage, og mange gange har de en kærlighed til det sted de kommer fra,"siger han til MediaWatch.

Super 16 startede i år 2000, hvor 16 unge mennesker, der alle havde fået afslag for filmskolen besluttede sig for at starte en alternativ filmskole. De fik lov til at holde til hos Nordisk Film i Valby - i hvad Kim Magnusson kalder for et frit, uafhængigt miljø. 
 
"De lavede gode film som andre produktions selskaber var ret interesserede i, så da jeg startede herude for fem år siden tænkte jeg, at det var helt til grin, at vi ikke udnyttede det noget mere."
 
Nordisk Film blev derefter grundstøtten for Super 16, men han understreger over for MediaWatch, at eleverne også selv skal kæmpe for at hente støtte hos andre. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også