Analyse stiller spørgsmålstegn ved OLs værdi

Danskerne er OL kritiske, når man spørger dem, men seningen falder næppe. Sponsorater bliver mindre værd, spår IUM.
MediaWatch
Danskerne er OL kritiske, når man spørger dem, men seningen falder næppe. Sponsorater bliver mindre værd, spår IUM.

44 pct. af danskerne mener, at politikerne bør boykotte åbningsceremonien, mens kun 25 pct. vil selv undlade at se åbningsceremonien for at demonstrere deres holdning.

Initiative Universal spår, at der formentlig er en pæn andel af dem der siger de vil undlade at se med, der alligevel vil overvære åbningsceremonien. Det er ofte tilfældet at danskernes holdninger til medieforbrug, når de bliver adspurgt, ikke stemmer overens med deres faktiske vaner, til alt held for annoncørerne.

Betydningen af den kritiske omtale af OL for annoncørerne, og dermed også for de print- og elektroniske medier der bringer deres annoncer, er derfor ikke faretruende.
IUMs forventninger er, at der vil være færre seere og læsere end man ellers ser ved et OL, men da der normalt er væsentlig flere seere under et OL vil det ikke være et problem for annoncørerne.

"Normalt er der 25 pct. flere seere under et OL. Og da der ikke har været det helt store run på tv-annoncering i år, så vil en nedgang i seerinteressen ikke føre til risiko for udsolgt eller forhøjede priser på tv," siger IUMs tv-director Jakob Olsen.

Det hænger sammen med, at der stadig er højere ratings til TV 2 grundet OL end der ville være på en normal sommer. Så længe TV 2 har tilstrækkeligt høje ratings har de nok 'eyeballs' at sælge til annoncørerne, hvilket sikrer at TV 2 ikke løber tør for seere at sælge annoncørerne og dermed må melde udsolgt til annoncørerne.

Dermed er annoncørerne sikret lavere priser på deres annoncer, når tv-stationen tiltrækker mange seere, end når det omvendte er tilfældet. Det vækker en del harme hos annoncørerne, at TV 2 sælger tv-pladsen dyrt i krisetider, hvor de har færre seere at tage af, men til gengæld opvejes uretfærdigheden af at seersucceser såsom OL normalt fås billigere grundet de mange seere der følger begivenheden.

Peter Olafsson, salgsdirektør for tv på TV 2, er ikke umiddelbart enig i, at OL i år vil give lavere ratings i år, men tilføjer:

"Vi prissætter ikke ud fra enkeltbegivenheder, kun på programsponsorater garanterer vi et bestemt antal seere, hvis vi mod forventning ikke kan opfylde den aftale, efterleverer vi, men det sker meget sjældent."

IUMs konklusion lyder dog også at sponsorater taber i værdi.

Sponsorater vælges for at sponsoren kan få overført positiv værdi fra begivenheden/ programmet/ personen til sit produkt. En skeptisk holdning til begivenhederne ved OL kan derfor mindske værdien af sponsoraterne.

Kun 31 pct. af befolkningen var uenige i udsagnet: " Kinas brud på menneskerettigheder vil have en negativ effektiv på de virksomheder, der optræder som sponsorer under OL i Kina". 33 pct. var enige i udsagnet. IUM vurderer på den baggrund, at sponsorater ved dette OL vil have en mindre værdi end ved de forrige OL.

Inden ovenstående spørgsmål havde IUM stillet de samme mennesker et mindre værdiladet spørgsmål: "Det er en god idé, at virksomheder sponsorerer tv-programmer, der viser OL i Kina". Her var 41 pct. enige, og kun 23 pct. uenige.

Når udsagnet bliver endnu mere positivt, bliver svarene det også på udsagnet "Sponsorering af OL er en god idé, fordi OL er en stor sportsbegivenhed", det er 64 pct. enige i og kun 12 pct. uenige i.

"Holdningerne vil påvirke værdien af sponsoraterne i negative retning. Men der er trods alt stadig mange der ser positivt på et OL-sponsorat," siger IUMs Senior Research Director, Simon Ortmann.

Fakta om analysen:
Analysen er gennemført med et enslydende spørgeskema i Danmark og Norge i perioden 15.-21. April. Der er i alt gennemført 649 web-interviews.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også