DR producerer næste dramaserier internt

DR har flere kriminaldramaer på vej, og først i 2011 følger en eksternt produceret serie.
Eva Lykke Jørgensen

DR har flere kriminaldramaer på vej, og først i 2011 følger en eksternt produceret serie.

Dramachefen vil i de næste år satse på egenproducerede serier, efter DR-dramas 'Album' blev lavet eksternt hos 'Fine&Mellow'.

”Hvis vi kan spare penge og lave dramatik selv, så gør vi det, og det er det vi gør nu,” siger Ingolf Gabold til MediaWatch.

Gabold kan godt løfte sløret lidt for fremtidige drama-planer på DR.

Peter Thorsboe og Maja Brostrøm er i gang med en ny lang serie, som er den tredje i trilogien – 'Rejseholdet', 'Ørnen' og nu - 'Livvagterne'.

”Hvor den første handlede om nogle mentale veje og vildveje i nogle frygtelige kriminalhistorier fra Danmark, så blev den anden jo 'Ørnen' noget om internationale forbrydelser, forbrydelser som buisness, og den tredje handler om international terrorbekæmpelse,”fortæller Ingolf Gabold.
Livvagterne har premiere i Januar 2009, og kommer også til at gå i forårssæsonen 2010.

Derudover kan dramachefen fortælle, at Søren Sveistrup er i gang med en ny serie, der kommer til at gå i 2009 efterårssæsonen, og at Stig Thorsboe er i gang med noget nyt, og helt anderledes, end 'Krøniken', som kommer til at køre i10 afsnit i 2010. Tonen i denne serie bliver moderne, humoristisk og satirisk, med en kvindelig hovedperson, der arbejder i et medicinal firma.

Adam Price er i gang med en helt tredje tv-serie, som DR's drama-afdeling emnemæssigt aldrig har rørt ved før. Serien kommer på i 2011, og vil i første omgang være i 20 afsnit.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også