Borgmestre dømt at støtte dansk tv-station

53 kurdiske borgmestre er hver blevet idømt 75 dages fængsel for at have skrevet til Anders Fogh Rasmussen (V) i en sag om den danskbaserede ROJ TV.
MediaWatch
53 kurdiske borgmestre er hver blevet idømt 75 dages fængsel for at have skrevet til Anders Fogh Rasmussen (V) i en sag om den danskbaserede ROJ TV.

Dommen blev straks konverteret til en bøde på 1.875 tyrkiske lira. Det svarer til omkring 8.000 kroner. Borgmestrene skrev i 2005 til Anders Fogh Rasmussen i et forsvar for tv-stationen ROJ TV, der sender til blandt andet Tyrkiet fra Danmark.

Den tyrkiske regering har flere gange forsøgt at få Danmark til at lukke stationen på grund af påståede forbindelser til det kurdiske arbejderparti PKK, der findes på EU's terrorliste. ROJ TV udmærker sig ved at sende programmer på kurdisk og ved at behandle områdets kultur.

Begge dele må kun i meget begrænset omgang finde sted i Tyrkiet, hvor sproget og de kulturelle særpræg indtil for få år siden var totalt forbudt. SF's folketingskandidat og hovedbestyrelsesmedlem Serdal Benli var sammen med en række tyrkiske og europæiske politikere til stede ved domsafsigelsen.

Han fortæller til Nyhedsbureauet Newspaq, at dommen var ventet, men alligevel blev modtaget med irritation af borgmestrene, der ankede på stedet. Tre tiltalte borgmestre blev frikendt ved domsafsigelsen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også