TV 2: Vi ligger ikke under for pres

Hverken politikere, islamitter eller mafiosi har presset TV 2 til ændringer i programplanen, siger programplanchef Susan Duelund, som en kommentar til et §20-spørgsmål fra Morten Messerschmidt (DF).
MediaWatch

Hverken politikere, islamitter eller mafiosi har presset TV 2 til ændringer i programplanen, siger programplanchef Susan Duelund, som en kommentar til et §20-spørgsmål fra Morten Messerschmidt (DF).

Messerschmidt har i et usædvanligt spørgsmål bedt kulturministeren redegøre for, hvorfor den amerikanske spændingsserie Sleeper Cell blev taget af programmet hos TV 2. Han frygter at det kan skyldes pres fra islamistiske grupper.

Men hverken islamitter eller politikere har lagt pres på TV 2, siger Susan Duelund. Forklaringen er simpel:

"I uge 13 lavede vi en total renovation af hele vores natflade og i den anledning lagde vi også Sleeper Cell på hylden, fordi serien ikke havde haft gode seertal. Vi regner dog med at sende den ved en senere lejlighed," siger hun.

Susan Duelund har ikke oplevet udefrakommende pres på TV 2's planlægning.

"Nej, det var heller ikke fordi den italienske mafia truede os, at vi flyttede The Sopranos nogle gange. Vi ser på hvad der falder i seernes smag og der ligger ingen politiske motiver bag vores planlægning," siger Susan Duelund.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også