Mediebrandet Clement er ukommerciel

Clement Kjersgaard nyder stor faglig anerkendelse fra mange sider, men jagter ikke det kommercielle potentiale i brandet 'Clement'.
Per Fanefjord Laursen
Clement Kjersgaard nyder stor faglig anerkendelse fra mange sider, men jagter ikke det kommercielle potentiale i brandet 'Clement'.

Clement Kjersgaards magasin 'Ræson' udsender den 5. maj den tredje udgave af det lækre, trykte magasin, der blev lanceret i januar sidste år med fine anmeldelser. Den politiske publikation mødes af stor faglig anerkendelse og respekt:

Berlingske Tidende skrev: "Der er masser at hente i Ræson for den almindeligt interesserede læser ......Det er et imponerende benarbejde det unge Ræson-team, anført af allestedsnærværende Clement Behrendt Kjersgaard, har gjort."

"For os er det klart, at konceptet - kort sagt: "Newsweek" på dansk - rent faktisk fungerer, i samspil med websitet, hvor vi er aktuelle," siger Clement Kjersgaard.

Ræson er non-profit. Alle indtægter geninvesteres i magasinets drift og redaktionen arbejder ulønnet.

Hvis det flamboyante medie-brand, Clement Kjersgaard, med alt hvad det indebærer, nyder stigende markedsværdi, så vækker det kun begrænset interesse hos ham selv.

MediaWatch: Hvad er egentlig dine kommercielle ambitioner? Hvis du overhovedet er
drevet af penge?

Clement Kjersgaard: "Hvis jeg var drevet af penge, havde jeg fulgt mine studiekammerater fra Hong Kong og Oxford ind i bankverdenen. Jeg er i lange perioder kontraktansat af DR. I øjeblikket er det 8-16.00 og 9- midnat på Deadline-dage. Når jeg har tid, holder jeg foredrag og er ordstyrer - og så skriver jeg et par gange om året selv artikler til aviserne. Nogle foredrag og ordstyreropgaver giver fine honorarer, en del er ren con amore. Artikler giver ikke noget videre."

MW: Hvorfor bruge ressourcerne og dit potentiale på non-profit mediedrift?

CK: "Ræson kommer kun på tryk 2 gange om året. Vi i redaktionen arbejder ulønnet, bl.a. så der kan være nogle kroner til at købe artikler for. I redaktionen er vi folk, der arbejder med analyse og journalistik på kryds og tværs. Ræson er det medie, hvor vi selv suverænt bestemmer, hvad der skal med. Og vi er ved at finde en struktur, hvor redaktionsmedlemmer kan skrue ned og op for deres tidsforbrug så det passer med deres øvrige arbejde. Én grund til at vi laver Ræson er jo, at det gør os så meget bedre til det vi i øvrigt laver og lever af."


MW: Kan Ræson-stoffet ikke blot læses på udenlandske sites?

CK: "Det er et af de store spørgsmål for den danske mediebranche: skal man bare 'udlicitere' den type journalistik til udlandet, fordi mange af os bruger de internationale medier i forvejen? Når svaret er nej, er det af en simpel grund: at de udenlandske medier ikke udfordrer de
danske politikere og ikke løfter den danske politiske debat. Så det er det, der driver RÆSON.

MW: Det økonomiske succeskriterium for Ræson?

CK: "Det skal a) løbe rundt, b.) der skal være mulighed for at udvikle produktet - udgive bøger, igangsætte ambitiøse artikler, lave konferencer mv. Kan vi opretholde dét, er vi glade. Eller med andre ord: Jeg vil ikke anbefale den her del af bladmarkedet til nogen, der ønsker at blive millionærer på en uge. Eller nogensinde."

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også