Mobil tv: DVB-H og 3G skal supplere hinanden

Når Boxer har fået styr på at afsætte tv-pakker, går man i 2010 i gang med at tilbyde mobil-tv. Direktøren har gjort sig de første overvejelser.
MediaWatch

Når Boxer har fået styr på at afsætte tv-pakker, går man i 2010 i gang med at tilbyde mobil-tv. Direktøren har gjort sig de første overvejelser.

Boxer udbyder mobil-tv i Danmark med 30 kanaler fra 2010. Nu går man i gang med at opbygge et sendenet, som når ud i hele Danmark.

Vurderingen er, at man fra de nuværende digitale tv-sendemaster også vil kunne dække stort set hele landet med mobil-tv udendørs. Man mener dog, at det er nødvendigt også at have god dækning indendørs, og derfor kræves flere sendepositioner.

Det er afgørende for mobil-tv's succes, at forretningsmodellen er attraktiv for både programudbydere, mobilkunderne og ikke mindst teleselskaberne.

"Jeg mener klart, det er vigtigt, at teleselskaberne er med ved bordet, for at vi ikke ender i slagsmål om teknik. Vi skal lave en model, som udnytter mobil-tv via luften samt selskabernes 3G-mobilnet", siger Steen Ulf Jensen til Mobilsiden.dk

I Italien har 700.000 mobilkunder mobil-tv. Her kombineres de to teknologier uden problemer, ifølge Mobilsiden. Steen Ulf Jensen forestiller sig, at 3G-datanettet kan benyttes til korte indslag og ekstra features, mens det rigtige DTT-sendenet skal levere tv-kanaler i flow.

Boxer direktøren forudser, der de næste fem til otte år vil ske et skifte i, hvordan danskerne ser og bruger tv.

Udsigterne til DVB-H baseret mobil-tv i Danmark glæder Branchen Forbrugerelektronik (BFE), der tidligere på Mobilsiden.dk har meldt ud, at mobilsalget stagnerer.

"Hvis politikerne på Christiansborg er hurtige til at frigive frekvenserne til mobil-tv. tror vi i BFE, at salget af mobiltelefoner igen går frem." siger direktør Niels Jørgen Langkilde.

Både Langkilde og Ulf Jensen giver udtryk for store forventninger til Nokias kommende N96, der både har Turbo 3G og DVB-H til mobil-tv indbygget. Produktet ventes i handlen efter sommerferien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også