DR1 tildeler konkurrenter ekstra dolkestød

DR1 lader ikke umiddelbart TV 2 eller andre komme til fadet, når 'X Factor' er slut på fredag.
Per Fanefjord Laursen
DR1 lader ikke umiddelbart TV 2 eller andre komme til fadet, når 'X Factor' er slut på fredag.

DR1 har ingen planer om at slippe ca. 1,7 millioner seere løs, som andre tv-kanaler frit kunne suge til sig.

Fredagen efter finalen sender DR1 'X Factor Special', der går bag om vinderen og tæt på den første uge i den nye stjernes liv. Derudover byder man på et gensyn med de sjoveste, de mest pinlige, de mærkeligste og de mest rørende øjeblikke fra hele X Factor-sæsonen.

Den følgende fredag går DR1 mere traditionelt til værks med 'aHA Award '08'. hvor
Jarl Friis-Mikkelsen har inviteret en kendt dansker i studiet, som har gjort sig fortjent til at modtage aHA Award '08.

TV 2s 'Varm på is' får slet ikke en chance for at vise sin styrke uden modstand fra 'X Factor'. TV 2s program stopper også på fredag samtidig med X Factor.

TV 2 forsøger den følgende fredag, den 4. april, at komme ind i kampen igen med 'Hvem vil være Millionær Junior' kl. 20.00, efterfulgt af spillefilm.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også