Nyhedsudsendelser bruger ekspertkilder ukritisk

Seerne oplever, at eksperter i TV-nyhedsudsendelser får for lidt taletid og behandles ukritisk.
Thomas Bech Hansen

Seerne oplever, at eksperter i TV-nyhedsudsendelser får for lidt taletid og behandles ukritisk.

Det konkluderer en specialeafhandling om TV-eksperters troværdighed.

14,7 sekunder. Det er, hvad TV-eksperter i gennemsnit har at gøre godt med, når de indgår i nyhedsindslag på DR1 og TV 2. Ofte sidder seerne tilbage med spørgsmålet om, hvorfor eksperten overhovedet blev brugt i indslaget.

Cand.mag i sprogpsykologi fra Københavns Universitet, Louise Egeriis Kristensen, har i sit speciale undersøgt eksperters troværdighed ud fra en række træk, der handler om eksperternes personlighed og etos, den medieorienterede kontekst de indgår i og faktuelle træk ved eksperterne. I afhandlingen indgik en fokusgruppe, som ud fra en uges nyhedsudsendelser fra DR1 og TV 2 gav deres dom over brugen af eksperter.

"Mange stod tilbage med spørgsmålet: 'Hvorfor udtalte eksperten sig overhovedet?'Eksperternes udtalelser er så korte, at det virker som om, de kun er der for at underbygge journalistens vinkel på historien. Der bliver ikke stillet kritiske spørgsmål til eksperterne, sådan som der bliver til andre personer, der indgår i indslagene, og det rammer indslagenes overordnede troværdighed", siger Louise Egeriis Kristensen til MediaWatch.

Specialet konkluderer også, at de mest troværdige eksperter er dem, der udtrykker sig tydeligt, præcist og holder sig fra fagsprog. Især eksperter fra den private sektor ser ud til at vinde seernes gunst.

"Det virker som om, at den private sektor gør mest ud af kommunikation, mens eksperter fra universitetsverdenen generelt opleves som lidt for lukkede. De ved en masse men får det ikke altid formidlet så godt", siger Louise Egeriis Kristensen.

Hele specialet kan hentes ved at klikke her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også