Gatekeeper kan få gavn af Viacom brands

MTV Network i Danmark står klar til for alvor at udbygge forretningen.
Per Fanefjord Laursen
MTV Network i Danmark står klar til for alvor at udbygge forretningen.Én mulighed opstår, når gatekeeper for digital tv skal ud og finde indhold til nye tv-pakker.

MTV Networks moderskab, Viacom, ligger inde med en hel stime af kanalbrands, der kan bidrage til eksisterende og nye operatørers digitale platforme.

"Jeg tænker bl.a. på Viacom brands som MTV, Vh1, Nickelodeon, Comedy Central, og flere MTV kanaler med forskellige genrer af musik," siger den nye landechef Kenneth Kristensen, MTV Networks.

De nye kanaler vil den danske landechef gerne tilbyde til både nuværende og nye operatører. En af operatørerne bliver den gatekeeper, der udpeges om godt to uger.

Kenneth Kristensen tror, Viacom-kanalerne kan bidrage til at profilere alle de digitale platforme, med musik og underholdning for den yngre befolkningshalvdel.

De nærmeste mål for MTV Networks i Danmark er dog at udvide og udnytte den aktuelle forrentning i 2008 med den nye 2½ brand strategi, som skydes i gang på lørdag, når en dansk versioneret Vh1 med Dan Rachlin som frontfigur går i luften. Den deler kanalplads med børnekanalen 'Nickelodeon'.

Potentialet er højere share i de relevante, yngre målgrupper og stigende indtægter fra abonnement. Reklameindtægter skal slet ikke afskrives, minder Kenneth Kristensen om. Forbrugerne betaler i dag 4 kr. for MTV på kabelmarkedet og hvor det er muligt at vælge, kan MTV og Vh1/Nickelodeon erhverves for 6,50 kr.

Men der skal ikke herske tvivl om, at overgangen til jordbaseret digitalt tv i efteråret 2009, der vil sende chokbølger gennem hele tv-markedet, rummer potentiale for et genkendeligt og fleksibelt brand som MTV.

"Nu kender vi ikke vinderen af gatekeeper rollen, og de tre ansøgere har udtrykt forskellige planer om pakketering af kanaler - og forskellige holdninger til det - men jeg tror, man kan bruge vort udbud, uanset hvem som vinder."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også