Folkelighed skaber fremtidens seermagneter

Alle tiders danske seerhits har traditionelt været præget af én sikker succes-ingrediens: Folkelighed. Det vil ikke ændre sig, men det bliver sværere at score de helt store seertal.
Thomas Bech Hansen

Alle tiders danske seerhits har traditionelt været præget af én sikker succes-ingrediens: Folkelighed. Det vil ikke ændre sig, men det bliver sværere at score de helt store seertal.

Det vurderer Flemming Jensen fra mediaedge:cia overfor Mediawatch.

Mediaedge:cia har netop udarbejdet en liste for Berlingske Tidende over de 25 mest sete TV-programmer, siden Gallup begyndte at måle seertal i 1992. En liste, der er domineret af dramaserien Krøniken og store øjeblikke med det danske fodboldlandshold. Hvis listen igen gøres op om 10-15 år vil det stadig være den samme type programmer, mener Flemming Jensen:
”De helt store enkeltstående begivenheder og dramaserier er sikre succeser. Enkeltstående begivenheder er naturligvis svære at forudsige. Men selvom danskerne efterhånden er blevet forvænt med store dramaer, er det stadig unikt, og det er de landsdækkende kanaler DR1 og TV2, der kommer til at levere dem. En serie som Krøniken er meget folkelig, og det skal den være for at trække et bredt publikum”.

Det er dermed ikke alle store TV-dramaer, der skal forvente at få Krøniken-status.
”Selvom en serie som DR's Forbrydelsen var god og populær, var den ikke folkelig, fordi den ikke egnede sig til at blive vist for hele familien. Der var simpelthen for mange elementer, der var for uhyggelige til, at for eksempel børn kunne udsættes for dem, og derfor kommer seertallene ikke helt til tops”, siger Flemming Jensen.

En eventuel ny liste om 10-15 år kan meget vel stadig have Krøniken med, selvom seriens sidste premiereafsnit til den tid vil have nogle år på bagen. Det bliver nemlig sværere at fange så bredt et publikum.

”Konkurrencen bliver hele tiden større, og der er flere kanaler at vælge imellem, som også begynder at lave de store dramasatsninger, så der vil sandsynligvis blive længere imellem seertal på 2-3 millioner”, siger Flemming Jensen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også