Kvinderne elsker Paradise Hotel

Unge kvinder kan ikke få nok af Paradise Hotel. Reality-seriens fjerde sæson fik tirsdag 224.000 seere og share på 47 blandt kvinder 15-30 år.
Tine Brødegaard Hansen

Unge kvinder kan ikke få nok af Paradise Hotel. Reality-seriens fjerde sæson fik tirsdag 224.000 seere og share på 47 blandt kvinder 15-30 år.

Det indleder en sand tv-storm, der samler styrke i denne uge, hvor alle kanaler kæmper mod alle.

Paradise Hotel har fat i den kommercielt interessante tv-generation fra 15 - 30 år, men også blandt de 19-49 årige lå ratingen på 9,5 for tirsdagens program og en share på 27. Bag programmet står Mastiff A/S.

I gennemsnit for sæsonens første tre afsnit har Paradise Hotel et seertal på 188.000. Hvis det tal holder stik, overgår programmet sig selv i forhold til forårs-sæsonen 2007, hvor gennemsnittet lå på 130.000 seere. Det tal må også siges at være et kraftigt fald sammenlignet med første sæson i 2005, hvor 171.000 seere i gennemsnit så med.

Også i primetime lancerer TV3 en række programmer. Tirsdag startede ny sæson op med 'Kniven på Struben' med kokken Bo Bech, der fik premiere sidste år og produceres af Strix Television.

Programmet fik ifølge TV3 113.000 seere og en share på 13, trods konkurrencen fra DR1's og TV 2's sikre satsninger på henholdsvis Sporløs og Årgang 0, der i de forløbne uger har samlet seertal i nærheden af 880.000.

Onsdag aften havde TV 2 premiere på factual entertainment programmet om luksus-indretning 'Feinschmecker', produceret af TvPeople, som TV3 tog kampen op imod med premieren på 'Priskrig', der har Maibritt Vingsøe som vært og produceres af Blu. Tallene fra det opgør foreligger endnu ikke officielt.

I aften tager Kanal 5 hul på hele to premiereprogrammer. Kl. 20 indledes quizshowet 'Identity - hvem er hvem' med Thomas Mygind som vært produceret af Metrornome. Derefter satses der hårdt på, at danskerne har mod på endnu mere tv-sang med muscial-satsningen 'Elsk mig i nat', der udmunder i en reel musical på Gasværket senere på året produceret af Blu.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også