Nordisk Film og Zentropa holder sig fra tv-samarbejde

Det nye film-samarbejde mellem 'Isbjørnen' og 'Ålen' vil ikke gælde tv-indhold.
Tine Brødegaard Hansen

Det nye film-samarbejde mellem 'Isbjørnen' og 'Ålen' vil ikke gælde tv-indhold.

Det siger adm. direktør i Nordisk Film Michael Ritto til MediaWatch.

Det er nærliggende at forvente, at selskaberne også inden for tv-produktion kunne drage nytte af hinandens forskellige forcer, når det gælder Zentropas skæve, kreative miljø og Nordisk Films muskler inden for tv-produktion.

Men det afviser Nordisk Films adm. direktør Michael Ritto:

"Vi har ikke tanker om at blande os i vores partneres indholdsstrategi. Vores samarbejde er mere procesorienteret. Det der giver mening, er at have stordrift på filmproduktioner."

Han tilføjer at Nordisk Films tv-afdeling fungerer autonomt af filmafdelingen i Nordisk Film på produktionssiden, derfor er der ingen planer eller tanker om at arbejde sammen om tv-produktion med Zentropa.

"Zentropa er kreative, frie agenter og kan gøre hvad de vil, men vi kan selvfølgelig have en kollegial videndeling," siger Michael Ritto.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også