TV 2 afviste kontroversielt BBC-program

TV 2 ønskede ikke at vise reality, hvor teenage-par tester, om de kan passe spædbørn.
Tine Brødegaard Hansen

Nu vises programmet i Nederlandene, men TV 2 takkede nej til det.

TV 2-programchef Keld Reinicke overvejede sammen med sin daværende programchef-kollega, Merete Mortensen, at købe programformatet til TV 2.

"Vi overvejede programformatet, fordi TV 2 vil forsøge sig med mere med reality end førhen. Men nogle programmer er provokerende bare for at være det. I UK har de lavet programmet, fordi der er mange teenage-graviditeter, men det er ikke et stort problem i Danmark, derfor er det svært at argumentere for, hvad nødvendigheden af den type program er i en dansk kontekst," siger Keld Reinicke.

Programmets idé er at konfrontere teenage-par, der ønsker at stifte familie, med de hårde krav, der følger med. Hvis parrene klarer den første udfordring med at passe et spædbarn, går de videre til at passe lidt større børn, teenagere og til slut ældre mennesker.

Programmet vises nu i Nederlandene, hvor det har vakt forargelse hos Familie- og ungdomsministeren, der ønsker en undersøgelse sat i gang, af frygt for at de involverede børn lider skade af at deltage i programmet med de utrænede forældre, skriver lemonde.fr.

Det er produktionsselskabet Love Productions, der har produceret programmet til BBC 3, som har været vist siden januar 2007.

Siden januar i år er programmet blevet vist i Nederlandene på den kontroversielle kanal BNN, der viste det falske realityprogram, hvor dødeligt syge deltagere dystede om at vinde organdonationer.

Tv-stationen BNN og Endemol Nederlandene, der producerer den nederlandske udgave, understreger, at en psykolog og en pædagog står standby i forbindelse med udsendelsen.

Derudover kamera-overvåger de "rigtige" forældre, hvad der foregår i huset. Et forældrepar der har indvilget i at låne deres to børn til udsendelsen, bekræfter at de ikke har modtaget betaling for det.

Folkene bag programmet afviser alle etiske problemer: "BNN går til grænsen, men overskrider ikke de grænser, som vi beviste der er med donor-showet," siger Maarten Van Dijk, ifølge lemonde.fr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også