DR1: Ikke flere investeringer i morgen-tv

DR1 vil ikke investere mere i morgenfladen, selv om konkurrenterne slår på krigstrommerne.
Per Fanefjord Laursen
DR1 vil ikke investere mere i morgenfladen, selv om konkurrenterne slår på krigstrommerne.

TV 2 genovervejer form og stil på morgen tv, og TV3 vil i luften med deres eget nye format, inden året er omme.

Det får dog ikke DR1 til at gå i gang med produktudviklingen.

Mulighederne ligger ellers lige for. Sagen er, at Aftenshowet som format og redaktionel ramme uden videre kunne folde videre ud og også placeres om morgen med andre værter og lidt andre mener. Men den er DR1 ikke med på.

"Svaret er helt enkelt nej," siger DR1 chef Ulla Pors.

"Vi lukkede vores morgen-tv og valgte at lave 'Morgenhår' for at bruge flest af vores ressourcer dér, hvor der er flest seere. Det gør vi med Aftenshowet, som vi er rigtigt glade for, men pt har vi ikke planer om at udvide med morgnerne også. Vi har stor succes med morgenhår, som har solidt fat i de danske børn, og det er vi meget tilfredse med."

Heller ikke SBS TV er klar til morgenkamp.

"Vi følger med interesse den kamp der er for udvikling af morgenfladerne blandt vores konkurrenter. Men vi har dog ingen planer om at skulle kæmpe på den front med at udvikling af eget morgentv-format. At lave den investeringer er meget dyre investeringer, som kan være sværre at regne hjem. Vi har i stedet valgt at lægge vores øgede programinvesteringer på flere store formater i den bedste sendetid, hvor vi har det meste sening," siger informationschef Jesper Jürgensen.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også