CES: HDTV boomer

HDTV er på vej frem både i Danmark og internationalt, og flere af de danske tv-distributører satser markant på HDTV i 2008.
MediaWatch

HDTV er på vej frem både i Danmark og internationalt, og flere af de danske tv-distributører satser markant på HDTV i 2008.

Det fremgik af et dansk pressemøde på verdens største b2b-messe for forbrugerelektronik, CES, i Las Vegas i går.

Niels Jørgen Langkilde, direktør i Branchen ForbrugerElektronik (BFE) kunne samtidig fortælle, at forbrugerne så småt er ved at være forberedt på HD-revolutionen.

Salget af fladskærme i årets slutning har ifølge BFE overgået alle forventninger. I stedet for 500.000 solgte tv, lander tallet sandsynligvis tæt på de 600.000, når alt er talt sammen sidst på måneden. Heraf er 580.000 fladskærme. I dag har over 1 million danske husstande mindst en fladskærm, som er HD Ready.

Peter From fra Canal Digital kunne på samme pressemøde oplyse, at der med udgangen af 2008 vil være over 10 HD-kanaler til Canal Digitals abonnenter. EM i fodbold og OL sendes begge i HD, og Panasonic gjorde på deres pressemøde meget ud af deres centrale rolle og store HD-satsning ved OL.
 
YouSees projektchef, Thomas Maagaard Dyekjaer, afslørede, at YouSee vil nå op på 8-9 HD-kanaler i løbet af 2008.

Elektronikbranchen er ikke overraskende glad for udviklingen, som giver bedre muligheder for at sælge de nye fladskærme. Men det kræver, at indholdsproducenterne følger med teknikken.

Niels Jørgen Langkilde roser i den forbindelse DR for en offensiv satsning på HD.
"De hastige tekniske fremskridt bliver kun oplevet fuldt ud af seerne, hvis indholdsleverandørerne følger med. Kulturpolitisk er det overordentligt vigtigt, at der de ekstra midler til rådighed for indhold i HD-kvalitet ikke kun for DR og TV 2, men også for andre programselskaber," siger han.

Derfor er BFE godt tilfreds med at HD indgår i skønhedskriterierne ved udbuddet af gatekeeperrollen for det jordbaserede digitale sendenet.

"Jeg vil foreslå, at public service-puljen også lægger vægt på, at der produceres i HD," siger Niels Jørgen Langkilde, som opfordrer programselskaberne til at arbejde endnu tættere sammen med dirstributører og fabrikanterne i fremtiden.

"På den måde sikres den bedst tænkelige overgang til HD. Seertallene kan kun holdes oppe på tv, hvis gengivelsen af programmerne bliver stadig bedre og dermed understøtter det ofte fremragende programindhold," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også