Bureau: DR ringe gavn af SAS Liga

Mediekommentatorer kan ikke se logikken i DR og Telenors planer med SAS Ligaen fra 2009.
MediaWatch

Mediekommentatorer kan ikke se logikken i DR og Telenors planer med SAS Ligaen fra 2009.


Konsortiet DR og Telenor erhvervede før jul retten til at vælge kamp 2 og kamp 5 i en given uge. Det blev lanceret af DR som en stor god nyhed, men iagttagere har svært ved at få øje på revolutionen og strategien.

"Med det vi ved i dag, kan jeg ikke få øje på DRs anvendelse af rettighederne. Jeg finder det urealistisk, at DR1 rydder fladen søndag for at sende opgør af svingende interesse. Rydder DR fladen onsdag, taber de formodentlig seere på det," siger OMDs Trading Director Claes Bragaard, der noterer sig, at langt de fleste kampe får plads på DK4.

Også TV Director Mikael Ostenfeld fra Carat studser over hele konstruktionen med dens økonomiske og ugennemskuelige politiske bevæggrunde. Han mener, at DR næppe har penge i klemme, men blot stiller med kanaler, som det var tilfældet med Telenors opkøb af DRs sportsrettigheder i november.

"DR får en politisk gevinst ud af, at man i hvert fald på papiret har topfodbold igen. Men jeg kan ikke gennemskue DK4s rolle i forholdet mellem DR og telenor - med mindre Telenor har andre planer med DK4," siger han og foreslår opkøb, eller at Telenor vil stille til skønhedskonkurrencen med DK4 som del af et public service tilbud i DTT, der skal behage Radio- og tv-nævnet.

Det står klart, at Telenors danske selskab DDTV ser SAS Ligaen som en ekstra løftestang op til skønhedskonkurrencen om gatekeeper-rollen.

"Vi ved, at distributionsselskabet - gatekeeper - kommer i en konkurrencesituation med andre, hvor det er indhold, der er afgørende - ikke den tekniske platform," sagde DDTVs bestyrelsesformand Per Bendix før jul til Mediawatch.

"Sport er meget spændende, men ikke det eneste. Vi vil optræde som fødselshjælper til dannelse af en tv-kanal med meget sport - men ikke en ren sportskanal. Vi er i dialog med nogle, og tror flere ønsker at tale med os om at etablere en sådan kanal til DTT sendenettet," sagde han.

DRs mediedirektør Lars Grarup ønsker ikke at sige mere om DRs planer på nuværende tidspunkt.
MediaWatch søger en ny kommentar fra Telenor DDTV.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også