TV 2's konkurrenter lurer på bagvejen

Hvis TV 2 slækker fokus på nichebrands for at koncentrere sig om hovedkanalen, giver det luft til flere af de private konkurrenter.
MediaWatch

Efter en turbulent tid med lancering af mange nye tiltag, har TV 2 nu besluttet at samle fokus om sin hovedkanal. Og det vil konkurrenterne benytte sig af, skriver Børsens Mediemarked.

Henrik Ravn, adm. direktør for SBS TV, erkender over for avisen, at et mindre aggressivt TV 2 vil få betydning for hans egen kanals udvikling.

"Selvfølgelig vil det betyde, at vi vil gå til angreb og regner med at tage markedsandele næste år," siger han.

Han peger dog på, at TV 2s spareplaner skal ligge strategisk rigtigt for, at det kan få betydning for hans egen kanal.

TV3-direktør Jesper Grønholdt forventer ifølge avisen ikke revolutioner på markedsandelfronten i 2008, men pointerer, at ambitionen altid er at stige. Gerne i den takt som TV3 har leveret i 2007.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også