DR tavs om udlicitering

DR vil ikke fortælle, hvordan stationen bruger de mindst 120 mio. kr. som investeres i programmer fra det private produktionsmiljø i år.
MediaWatch
DR vil ikke fortælle, hvordan stationen bruger de mindst 120 mio. kr. som investeres i programmer fra det private produktionsmiljø i år.

Det svenske mediesite Dagens Media har kortlagt, hvordan SVT Radio har placeret sine investeringer i eksterne produktioner hos 19 forskellige leverandører.
Men det regnestykke kan ikke gøres op i Danmark. I hvert fald ikke med DRs hjælp. Mediedirektør Lars Grarup vil ikke ud med tallene.

DR skal i lighed med SVT placerer en vis del af sine produktionsmidler hos private, men vil "af konkurrencehensyn, og af hensyn til leverandørerne," ikke oplyse fordelingen af, hvad man har indkøbt fra eksterne producenter. Det samme gælder for medier og genrer.

Mediedirektør Lars Grarup vil kun tale om de generelle forhold:

”DR er forpligtet til at bruge en del af de samlede programmidler uden for huset, og den forpligtelse opfylder vi. I 2006 udlagde DR produktion for 167,2 mio. kr. inklusive de øremærkede filmpenge. I henhold til den aktuelle public servicekontrakt er vi forpligtet til at udlægge følgende i perioden 2007 -2010,” siger han og henviser til public service-kontrakten:

”DR skal i kontraktperioden udlægge produktion til uafhængige producenter for følgende beløb: ca. 120 mio. kr. i 2007, ca. 130 mio. kr. i 2008, ca. 140 mio. kr. i 2009 og ca. 150 mio. kr. i 2010. Hertil skal lægges de gennemsnitlig 77 mio. kr. årligt, som DR forudsættes at anvende på dansk filmproduktion.”

DRs forpligtelse er ikke mediespecifik, men omfatter både tv, radio og ”multimedieprodukter” fordelt over en bred vifte af programmer og tjenester.

Tv repræsenterer økonomisk set den altovervejende del af DRs udlicitering, og underholdning er den genre, hvor DR udlægger mest produktion. Inden for dokumentar, livsstil og musik bliver en del dog også produceret eksternt.

Hos Producentforeningen er man tilfredse med den måde, DR håndterer sine investeringer på, både i den forgangne medieforligsperiode og i den gældende fra 2006.

”Tilbagemeldingerne fra branchen er, at DR spreder pengene bredt. Det gælder både en masse små selskaber, der producerer særlige ting til DR2 og de store, der leverer underholdning til DR1,” siger direktør Klaus Hansen og noterer sig, at ikke mindst STV Production tiltrækker store DR-investeringer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også