Mette Bock: DR går mod bedre tider

"DR står ved et vendepunkt oven på en økonomisk turbulent tid".
Tine Brødegaard Hansen
"DR står ved et vendepunkt oven på en økonomisk turbulent tid". Det siger DR's nyudnævnte programdirektør, Mette Bock, til MediaWatch.

Mette Bock er sikker på, at medieblæsten om DR ikke vil løje af i fremtiden, men på de indre linier vil der være mere ro fremover.

"Det har været smertefuldt med de mange besparelser og at DR har sagt farvel til mange kollegaer," siger Mette Bock.

De hårde slag kan ikke undervurderes, men Mette Bock noterer sig, at medarbejdernes stolthed over at være en del af DR, er et væsentligt element at bygge videre på.

"Min vigtigste opgaver bliver at bidrage til, at DR beholder sin betydelige position som en af Danmarks vigtigste kulturinstitutioner," siger hun.

I dag udtaler Kenneth Plummer til Jyllands-Posten, at han er træt af den ukvalificerede kritik af DR.

Til det siger Mette Bock: "Det er byrdefuldt at modtage kritik, når den er uberettiget, men det er også et privilegium for DR, at der er så stor interesse for organisationen."

Mette Bocks manglende direkte erfaring med tv-mediet opvejes af DR-kollegaernes stærke faglige kompetencer, mener hun.

"Med den hast medievanerne og medieplatformene ændrer sig, er det vanskeligt at forudsige, hvordan DR's programmer vil udvikle sig i fremtiden. Det er med til at gøre jobbet spændende," siger Mette Bock.

Hun fremhæver, at DR er bundet af sine budgetter og public service-aftalen frem til 2010. Inden for de rammer, vil den kommende programdirektør sætte sit præg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også