TV 2: Abonnementsindtægt fra hovedkanalen ville lune

TV 2 har et problem med, at hovedkanalen langsom svækkes. Den kan næppe levere de store reklameindtægter til koncernen, som før har været tilfældet.
Per Fanefjord Laursen

Det skyldes blandt andet, at den mister share i et fragmenteret marked, og monopolet på landsdækkende reklamedistribution forsvinder om knap to år.

Den nye direktør Merete Eldrup har gjort dag fra sin første arbejdsdag i mandags, at hun er klar over hovedkanalens tiltagende skrøbelighed. Hun ser derfor gerne, at TV 2s økonomiske kraftcenter får åbnet mulighed for abonnementsindtægter.

"Alle danske husstande ville vælge TV 2 og betale et højt beløb for den. Men det er jo ikke lovligt," siger hun til MediaWatch.

TV 2s reklamemonopol forsvinder, licensen er væk, og med en privatisering opstår der en anden situation for TV 2. Merete Eldrup kan godt se de nye tider for sig.

"Det er nok ikke politisk realistisk, som verden ser ud nu, men vi ville gerne have den mulighed," siger hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også