Tv-folk forventer at aftale i USA får afsmittende effekt i Danmark

Formand for Danske Dramatikere er ikke i tvivl om, der vil blive skelet til en endelig aftale mellem forfattere, filmstudier og streamingtjenester i USA, når dansk aftale skal genforhandles næste år.
Aftalen mellem Netflix og de danske filmfolks fagforbund skal genforhandles til næste år, og der vil man skele til aftalen, der bliver indgået i USA vedrørende brugen af kunstig intelligens og rettighedsbetaling, siger Nikolaj Scherfig til Politiken. | Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix
Aftalen mellem Netflix og de danske filmfolks fagforbund skal genforhandles til næste år, og der vil man skele til aftalen, der bliver indgået i USA vedrørende brugen af kunstig intelligens og rettighedsbetaling, siger Nikolaj Scherfig til Politiken. | Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix

Fagforeningen for Hollywoods manuskriptforfattere (WGA) nåede søndag til enighed med produktionsselskaberne om en foreløbig aftale. Når den ligger endegyldigt på plads, er der ”ingen tvivl om”, at det får en afsmittende effekt på, hvordan de danske aftaler på området bliver udformet, siger Nikolaj Scherfig, som er formand for Danske Dramatikere, til Politiken.

Han har bl.a. hæftet sig ved, at Ted Sarandos, topchef i Netflix, der også er blandt de store indkøbere af produktioner i Danmark, sad med ved forhandlingsbordet i sidste uge, da der kom en endelig opblødning i konflikten mellem forfatterne og producenterne. 

Aftalen mellem Netflix og de danske filmfolks fagforbund skal genforhandles til næste år, og der vil man skele til aftalen, der bliver indgået i USA vedrørende brugen af kunstig intelligens og rettighedsbetaling, siger Nikolaj Scherfig til Politiken.

Det er dog med det forbehold, at der stadig ikke er lavet en færdig aftale mellem parterne.

Den foreløbige aftale skal først godkendes af WGA’s medlemmer. Fagforeningen repræsenterer omkring 11.500 film- og tv-forfattere. Det vil betyde enden på en næsten fem måneder lang strejke i Hollywood.

Der er fortsat ikke indgået nogen aftale for Hollywoods skuespillere, ifølge nyhedsbureauet AP. Dermed er det altså kun den ene af branchens to langvarige strejker, der nu nærmer sig en afslutning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også