Analytiker om muligt Disney-frasalg: Lineær tv-forretning "under et enormt pres"

Walt Disney-topchef åbnede torsdag op for strategiske overvejelser om underholdningskæmpens tv-forretning.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/REUTERS/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Bob Iger, tilbagevendt topchef i Walt Disney Corp., åbnede torsdag op for strategiske overvejelser omkring underholdningskæmpens tv-forretning, som blandt andet omfatter tv-kanalerne ABC, FX, National Geographic og ESPN.

”Lineær tv”, som det kaldes, herunder også kabel-tv, er nemlig under stigende pres fra forbrugernes overgang til streaming, hvilket Disney også selv kraftigt understøtter med flere store streamingkanaler, Disney+, Hulu og ESPN+.

Og derfor er der ifølge Iger behov for en ”ekspansiv” tankegang omkring fremtiden for området, som ikke nødvendigvis længere er en del af ”kernen i Disney”.

Men hvem vil egentlig gerne købe en forretning, som er på vej mod ”forældelse”, som Bob Iger selv kaldte det i sit interview med CNBC?

”Alle medieselskaber oplever fald i kablet og skifte i annonceringen til forbundne tv og andre platforme. Den lineære tv-forretning er bare under et enormt pres, og investorerne spørger mig allerede, ’hvem vil de sælge til?’, ”hvem ønsker at købe en lineær tv-forretning?,” siger Rich Greenfield, analytiker hos Lightshed Partners, til Yahoo! Finance.

Hos Bank of America er der også en vis skepsis, om end analytiker Jessica Reif Ehrlich er opmuntret over, at Disneys kanaler i det mindste hører til blandt de førende på markedet.

Finanshuset Needham har også ros til tankerne om et frasalg.

”Vi er enige i, at et salg af aktiverne er en god ide, men vort bedste råd ville være at sælge alle indholdsaktiverne hos Disney, Apple, Amazon og andre selskaber, som ikke behøver at tjene penge på at skabe indhold,” skriver analytiker Laura Martin.

”Hvis de ikke sælger, vil Disney konkurrere mod de selskaber i en branche med forværrende økonomi, fordi de aldrig behøver at tjene penge på indhold, mener vi.”

Needhams ekspert roser samtidig Bob Iger for at hænge ”til salg”-skiltet ud i forbindelse med mediekonferencen Allen & Company Sun Valley, fordi alle topdirektørerne i branchen er der, og et af formålene med begivenheden er opkøb og sammenlægninger.

Aktien i Disney falder fredag 1,9 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også