Cavlingkomite får nye medlemmer på fire ud af fem pladser

Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse har netop godkendt de fem kandidater, som afgået Cavlingkomite har udpeget. En af dem er genganger.
Cavling-prisen gik senest til Ekstra Bladet for artikelserien om danske børn i Syriske fangelejre. | Foto: Jan Sommer // Ekstra Bladet
Cavling-prisen gik senest til Ekstra Bladet for artikelserien om danske børn i Syriske fangelejre. | Foto: Jan Sommer // Ekstra Bladet

Der bliver nu skiftet nye medlemmer ind i den komite, som årligt udpeger vinderen af den prestigefyldte journalistpris Cavlingprisen.

Efter en åben proces, hvor alle har kunnet foreslår kandidater til den nye komite, har Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse godkendt de fem kandidater, som den afgående komite havde indstillet. Kun ét medlem går igen. Det drejer sig om Didde Elnif, Ph.d-studerende og lektor på Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Hun har været medlem af komiteen siden 2019. Hun er valgt for fire år.

De fire øvrige medlemmer Bo Søndergaard, som også er valgt for fire år. Han har været ansat på Politiken siden 1996 og er i øjeblikket vært på Politikens podcasts.

Camilla Stampe, reporter på TV 2’s Christiansborgredaktion og tidligere Detektor-vært er valgt for to år. Det samme er Claus Smidstrup, som har været ansat i Det Nordjyske Mediehus siden 1994, hvor han har arbejdet som journalist på forskellige redaktioner.

Det sidste nye medlem, Brigitte Alfter, er ligeledes valgt for en toårig periode. Hun er leder af Arena for Journalism in Europe, som arbejder for at udbrede journalistiske projekter på tværs af lande. Desuden er hun underviser i undersøgende journalistik på Gøteborgs Universitet og har tidligere bl.a. været Bruxelles-korrespondent for Information.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også