Viaplay indgår aftale om rettigheder til afrikanske fodboldturneringer

Nent udbygger sportsrettighederne på Viaplay med en flerårig aftale om streamingrettigheder til tre afrikanske fodboldligaer.
Africa Cup of Nations kommer på Viaplay i det nye år | Foto: Farouk Batiche/AP/Ritzau Scanpix
Africa Cup of Nations kommer på Viaplay i det nye år | Foto: Farouk Batiche/AP/Ritzau Scanpix

Viaplay booster porteføljen af livesport med rettighederne til at vise afrikansk topfodbold i ni lande. Det skriver Nent, der står bag streamingtjenesten, i en pressemeddelelse.

Fra næste år viser Viaplay samtlige kampe i turneringerne Africa Cup of Nations, Africa Women Cup of Nations og CAF Champions League, der bliver tilgængelige for streamingkunder i Norden, Baltikum og Polen.

Rettighedsaftalen indgår i et flerårigt partnerskab med det afrikanske fodboldbund Confederation of African Football (CAF), der gør Viaplay til den første streamingtjeneste med fodbold fra kontinentet på programmet.

"Africa Cup of Nations (AFCON) byder på en unik kombination af kontinentets største navne sammen med den næste generation af talenter. Vi er også stolte over at blive den første streamer på vores markeder, der viser Africa Women Cup of Nations og CAF Champions League. Viaplay-seere i ni lande kan nu fordybe sig i nutidens blomstrende afrikanske fodboldscene, hele vejen fra Kairo til Kap,” udtaler Peter Nørrelund, sportsdirektør i Nent.

Aftalen om fodboldrettighederne bliver offentliggjort samme dag, som Nent har søsat Viaplay på det amerikanske marked, hvor streamingtjenesten sælges som tilkøb på Comcasts tjenester. Det er især nordisk fiktion og drama, Viaplay vil lokke kunder til med i USA, mens livesport også fylder på det europæiske marked.

Her åbner Viaplay efter planen i Holland som det næste land. I anden halvdel af 2022 har Viaplay planer om at lancere i Storbritannien, og i 2023 følger Tyskland, Canada, Schweiz og Østrig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også