Norlys lukker dansk sportskanal ind i tv-pakker

Sport Live blivet hældt i tv-pakkerne fra det tidligere Boxer, nu Norlys, i det nye år. Samtidig forlænges distributionsaftale mellem kanalen og Stofa.
Foto: Stine Bidstrup/SPO
Foto: Stine Bidstrup/SPO

Flere Norlys-kunder kan se dansk basketball, floorball og kajakpolo på nicheidrætskanalen Sport Live efter nytår. Kanalen bliver 3. januar en del af to nye tv-pakker via tv-distributørens streamingplatform, Norlys Play.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Sport Live, der blev etableret i 2019, bliver føjet til kanallisten i Norlys' tv-pakker Vælg Alt og Vælg 8. Det gælder dermed Boxer-pakkerne Max og Flex 8. Tv-distributøren har samtidig skrevet under på at forlænge en distributionsaftale mellem Sport Live og Stofa, som også er en del af Norlys. Sport Live vil derfor også være at finde blandt kanalerne i Stofas store tv-pakke efter nytår.

Man kan dog ikke zappe sig forbi kanalen på antennebåret flow-tv, da distributionen foregår digitalt gennem app'en Norlys Play, hvor kanalen kan ses live og on demand.

”Vi er rigtig glade for at forlænge samarbejdet om Stofa og samtidig udvide aftalen til også at omfatte de tidligere Boxer-kunder, der nu får tv fra Norlys. Dermed kommer endnu flere danskere til at få glæde af de mange begivenheder, vi transmitterer fra hele landet. Det er en fantastisk nyhed for både seerne og for dansk idræt,” siger Flemming Kjellerup, adm. direktør i F3 Media Group, der står bag Sport Live i meddelelsen.

Norlys råder over Boxers tidligere distributionsnet og ejer desuden Stofa, og forsyner over en mio. husstande med el, tv og internet. Ifølge Berlingske har Norlys i alt omkring 475.000 tv-kunder.

Sport Live er også tilgængelig hos YouSee, YouTv, Allente, Waoo samt en række af landets største antenneforeninger, fremgår det.

Modsat konkurrenterne Yousee og Waoo har Stofa oplyst, at der ikke bliver rykket på priserne for distributørens tv-pakker i 2022.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også