DR ændrer beskrivelse af datingprogram efter kritik
![Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article13187458.ece/ALTERNATES/schema-16_9/20041201-155246-pf-1920x1078we.jpg)
DR har valgt at justere teksten, der præsenterer datingprogrammet "Matchet på Mælkevejen", hvor astrologer sætter par sammen efter deres stjernetegn. Det skriver Ekstra Bladet.
En række absolutte påstande på programmets hjemmeside på DR, eksempelvis at "astrologi er mere end poppet pseudovidenskab" er blevet erstattet med en mere eksperimenterende præmis såsom: "DR3 tester, om megatrenden astrologi kan hjælpe dig til at udnytte dit fulde kærlighedspotentiale".
Det sker efter bred kritik af DR's oprindelige beskrivelse af programmet på bl.a. Twitter, hvor både politiikere og journalister harcelerede over påstandene om astrologi.
"De oprindelige formuleringer ramte simpelthen ikke skiven," forklarer en repræsentant fra DR i et mailsvar til Ekstra Bladet.