TV 2 beklager fejl i dokumentar

Tv-stationen har fået kritik for en ny dokumentar om en pornoafhængig komiker, der undskylder for uopfordret at have sendt såkaldte dick pics til kvinder. En af de deltagende i dokumentaren er tidligere dømt for seksuel omgang med en mindreårig, men det bliver ikke oplyst i programmet. Det er en fejl, lyder det fra redaktør.
Foto: Claus Troelsgaard/TV 2
Foto: Claus Troelsgaard/TV 2

En ny TV 2-dokumentar "Alex undskylder dick pics" er blevet mødt med kritik de seneste dage for at lade en krænker, der uopfordret har sendt såkaldte dick pics til kvinder, få uimodsagt taletid på TV 2's platform samt bringe et interview med en mand, der tidligere er dømt for seksuel omgang med en mindreårig. Det skriver Berlingske.

Chefredaktør for TV 2 Echo og TV 2 Play Nyhederne Marie-Louise von Holstein afviser, at der er tale om uimodsagt taletid, da bl.a. en medvirkende sexolog oplyser, at krænkelserne er strafbare, men beklager, at TV 2 ikke oplyser seerne om en anden medvirkendes tidligere dom, selvom stationen var bekendt med dette.

"Det er en klar fejl, at det ikke er blevet fortalt, at han er dømt tilbage i 2017. Det retter vi op på, og det er også rettet nu," siger Marie-Louise von Holstein til Berlingske

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også