Danske Biografer vil have undersøgt smittefare i salene

En tysk undersøgelse har vist, at smittefaren i en biografsal er lav, og derfor vil brancheorganisation have en tilsvarende undersøgelse på dansk grund.
Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup/JPA
Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup/JPA

Biograferne var ikke en del af den genåbning, regeringen præsenterede i sidste uge. Det store lærred havde imidlertid stået bedre, hvis man havde undersøgt smittefaren, mener direktør for brancheorganisationen Danske Biografer Lars Werge. Det skriver Berlingske.

"Ud fra de udenlandske undersøgelser kan man se, at der ikke er en indikation af betydelig smitterisiko i biografer. Derfor ville det give mening at lave en undersøgelse i Danmark, men det er der ikke blevet foretaget," siger Lars Werge.

Han henviser til en tysk undersøgelse, som ifølge Berlingske har vist, at spredningen af såkaldte aerosoler i en biografsal er 0,3 pct. af, hvad man udsættes for på et kontor. Aerosoler er små luftbårne partikler eller dråber, som kan bære smitte.

Biograferne i Danmark har været lukkede i flere omgange efter coronapandemiens indtog. Det har blandt andet betydet, at biograferne er blandt de brancher, der har hentet flest penge op af statens hjælpekasser for at overleve.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også