MediaWatch

Den Vestdanske Filmpulje hyrer to nye konsulenter

Den Vestdanske Filmpulje har hyret en filmkonsulent og en udviklingskonsulent.

Foto: PR/Den Vestdanske Filmpulje

En filmkonsulent og en udviklingskonsulent er blevet føjet til Den Vestdanske Filmpuljes medarbejderstab fra 1. februar. Det oplyser filmfonden i en pressemeddelelse.

Titel af filmkonsulent får Kirsten Bonnén Rask, der seneste har været daglig leder af Sørnorsk Filmsenter i Norge. Stefan Frost bliver udviklingskonsulent, og han har gennem 25 år arbejdet som filmproducent.

Som et led i det seneste filmforlig, der blev indgået i 2018, blev de regionale filmfonde Filmfyn og Den Vestdanske Filmpulje tildelt i alt 35 mio. kr. mere årligt. I alt har Den Vestdanske Filmpulje i 2021 et budget på godt 50 mio. kr.

"Der er lige nu et kæmpe momentum i filmbranchen i Vestdanmark. Jeg er derfor enormt glad for, at Kirsten Bonnén Rask og Stefan Frost vil være med til at styrke, fastholde og tiltrække endnu flere projekter til regionen. Helt konkret forventer jeg, at vi med flere penge og nye initiativer vil se en fordobling i antallet af filmtalenter og filmselskaber i regionen over de næste 5 år. Dette vil betyde en omsætning på over 100 mio. kr.," siger Ronnie Fridthjof, adm. direktør for Den Vestdanske Filmpulje, i meddelelsen.

Mere fra MediaWatch

Nye Medier: Vi bliver overset i debatten om tech-betaling

For en række nye digitale medier er Google og Facebook en hjælp til at blive hørt og set, lyder det fra foreningen Nye Medier, der frygter, at et krav om betaling fra techplatforme til medierne, som de store mediehuse presser på for, kan ramme dem.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs