Brexit afskærer britiske tv-seere fra at streame sport på ferien

Hvis man som brite er på ferie i et EU-land, er det ikke muligt at se live-sport via sin britiske streamingtjeneste.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Storbritannien er trådt ud af EU, og det har flere konskevenser for briterne også for medeiforbruget. Én af dem er, at de ikke længere kan benytte deres streamingtjenester til at se live-sport, når de tager til udlandet. Det skriver The Guardian.

Det er et EU-krav, at tv-selskaber skal stille al indhold til rådighed for kunder, der midlertidigt er på besøg i EU-lande, men det gælder ikke længere for briterne, efter de er trådt ud af EU.

Det betyder, at kunder hos sportsudbydere som Sky, Amazon Prime og BT Sport ikke kan se eksempelvis Premier League-fodbold, hvis de tager på ferie i et EU-land.

Sportsudbyderne har som oftest alene de lokale rettigheder til at transmittere Premier League, og når Storbritannien ikke er omfattet af EU's krav om at kunne tilgå indholdet i abonnementet fra andre EU-lande, må briterne undvære fodbold på rejsen.

For nogle af tv-selskabernes vedkommende er der også andet indhold, der ikke længere kan tilgås. Eksempelvis skal Sky-kunder downloade film og tv-shows, inden de tager af sted, hvis de vil have gavn af det på ferien. Amazon har rettigheder til forskelligt indhold i hele verden, og det indhold kan briterne fortsat tilgå.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også