Aflysninger og udskydelser fik sportsseeningen til at falde i corona-år

Der blev set mindre sport i tv-året 2020, hvor mange sportsevents måtte udskydes på grund af corona. Samtidig fordelte sportsseerne sig anderledes mellem kanalerne, viser opgørelse fra TV 2.
Blandt de sportsbegivenheder, der blev udsat var Tour de France, der måtte køres i august i stedet for juli | Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Blandt de sportsbegivenheder, der blev udsat var Tour de France, der måtte køres i august i stedet for juli | Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Tv-seerne brugte en del mindre tid på at se sport sidste år. Det skriver TV 2 Kommunikation, som har taget et kig på Kantar Gallups seertal og ud fra dem lavet en opgørelse over sportsseningen i 2020.

I alt blev der set 11 minutters sport og sportsnyheder på tv daglidgt sidste år - et fald på 26 pct. i forhold til 2019, hvor tallet var 15 minutter. Nedgangen hænger naturligt sammen med, at mange sportsbegivenheder på grund af covid-19 blev aflyst eller udsat i første halvår, hvor droppet i seerminutterne også var størst.

Fordelingen af sportsseningen ændrede sig samtidig betydeligt som følge af en flere ændringer i tv-markedet. Mens både Nordic Entertainment Group (Nent), TV 2 og Xee vandt seerandele på sporten, så gik Discovery og DR tilbage. Det skyldes dels Discoverys brud med Yousee, der gik hårdt ud over rækkevidden, dels at DR stoppede med at sende daglige sportsnyheder som en udløber af besparelserne i organisationen.

Fremgangen for TV 2 bundede bl.a. i den nye sportskanal TV 2 Sport X, mens Xee nød godt af at få kampe fra den bedste engelske fodboldrække Premier League på menuen i løbet af året. Nent gik ind i året med større rækkevidde for bl.a. TV3 Sport og TV3 Max, der blev indlemmet i Yousees mellempakke.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også