TDC henter ny topchef

Tidligere Bang & Olufsen-direktør stiller sig senere på måneden i spidsen for selskabet, der bl.a. driver landets største tv-distributør.
Foto: Lasse Bech Martinussen/Ritzau Scanpix
Foto: Lasse Bech Martinussen/Ritzau Scanpix

Henrik Clausen bliver 17. februar ny adm. direktør for TDC, der blandt andet står bag Yousee. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Den kommende topchef har tidligere i en årrække været adm. direktør for Telenor i Danmark og var senest adm. direktør for Bang & Olufsen. Han sidder desuden i bestyrelsen for den svenske mediekoncern Nordic Entertainment Group.

"Vi har fuld tillid til, at han er den rette til at sikre, at vi fortsætter fremgangen mod vores strategiske ambition om at skabe to førende og selvstændige digitale forretninger, som vil sikre, at Danmark forbliver et digitalt foregangsland," udtaler Bert Nordberg, formand for TDC's bestyrelse, om valget af ny adm. direktør.

TDC er moderselskabet for de to selskaber TDC Net og Nuuday, som står for hhv. TDC's infrastrukturforretning og TDC's kundevendte akitiviteter, som blandt andet tæller Yousee og Blockbuster.

Henrik Clausen overtager posten som adm. direktør fra Mike Parton. Han har været konstitueret adm. direktør siden efteråret 2019, efter tidligere topchef Allison Kirkby valgte at forlade TDC til fordel for posten som topchef for svenske Telia.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også