MediaWatch

NBC-ejer idømmes EU-bøde for at begrænse merchandisesalg

Comcast Corporation har ifølge EU ulovligt forsøgt at dele merchandisesalget i EU's indre marked op.

Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har idømt amerikanske Comcast Corporation, der blandt andet ejer NBC Universal, en bøde på et beløb svarende til 105 millioner kroner.

Comcast har ifølge EU-Kommissionen lavet klausuler i deres aftaler med sælgere af merchandise fra NBCUniversal-film såsom "Minions" og "Jurrassic Park", der forbød sælgerne at sælge merchandises uden for bestemte områder.

Dermed kunne sælgerne ikke frit agere på EU's indre marked, forklarer Margrethe Vestager.

"Sådanne restriktioner af salg underminerer fundamentet under EU's indre marked og kan ikke tolereres," siger hun i en pressemeddelelse.

Der er tale om merchandise fra de populære serier såsom krus, tasker, tøj, sko og legetøj ifølge EU-Kommissionen.

Comcast har fået 30 procents rabat på bøden, fordi selskabet har samarbejde med EU's konkurrencemyndigheder. Det dækker over, at Comcast har erkendt sin fejl og bidraget til at bevise den.

/ritzau/

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere