TV 2 udskyder dokumentar efter Pedal-Oves død

To ud af tre afsnit i tv-dokumentaren om den morddømte og senere frikendte Ove Hansen er allerede løbet over skærmen, men seerne må vente på det sidste afsnit.
Ove Hansen, Pedal-Ove den 8. november 1982. Hovedpersonen i en af danmarkshistoriens mest omtalte drabssager, Ove Hansen, er død. Han blev 75 år gammel. | Foto: Polfoto/Ritzau Scanpix
Ove Hansen, Pedal-Ove den 8. november 1982. Hovedpersonen i en af danmarkshistoriens mest omtalte drabssager, Ove Hansen, er død. Han blev 75 år gammel. | Foto: Polfoto/Ritzau Scanpix

Lørdag morgen døde Ove Hansen, også kendt som Pedal-Ove. Det har fået TV 2 til at udskyde det sidste afsnit af en tv-dokumentar om manden, der i 1982 blev dømt for mordet på sin ekskone, men frikendt i 1992. Det skriver Berlingske.

Det var Ekstra Bladet, der først bragt nyheden om, at Ove Hansen afgik ved døden lørdag morgen. I en sms oplyser TV 2-redaktør Lasse Bjerre, at tv-stationen har valgt at uskyde det sidste ud af i alt tre afsnit, hvor de to første allerede er løbet over skærmen på TV 2.

"Af hensyn til situationen har vi valgt at udskyde tredje og sidste afsnit af dokumentarserien ‘Mysteriet om Pedal-Ove'," skriver Lasse Bjerre til Ekstra Bladet.

Hvornår TV 2 regner med at vise det tredje afsnit af dokumentarserien, er endnu uvist.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også