Ny sportskanal får plads i Canal Digitals pakker

Aftale med Canal Digital ventes at sende sportskanalen Sport Live, der gik i luften i august, ud til 30.000 nye kunder.
Sport Live sender bl.a. kampe fra 2. division i fodbold, her et billede fra kampen mellem Brabrand og Ringkøbing i august. | Foto: Claus Bonnerup/claus bonnerup
Sport Live sender bl.a. kampe fra 2. division i fodbold, her et billede fra kampen mellem Brabrand og Ringkøbing i august. | Foto: Claus Bonnerup/claus bonnerup

Kanalen Sport Live, der gik i luften tidligere på året med ambitionen om at nå 100.000 tv-kunder, udvider sin distribution fra årsskiftet, hvor kanalen bliver en del af pakkestrukturen hos Canal Digital. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Sport Live har hidtil alene været en tilvalgskanal hos en række distributører. Ifølge Flemming Kjellerup, direktør for Sport Live, har det kastet en abonnementsskare på knap 20.000 af sig. Med aftalen med Canal Digital udvider Sport Live betragteligt sin rækkevidde.

"Vi forventer at nå ud til omkring 30.000 nye parabolkunder med denne aftale, og vi er utroligt glade for at Canal Digital har ønsket at samarbejde med Sport Live til glæde for kunderne og til gavn for dansk idræt," siger Flemming Kjellerup i meddelelsen.

Ud over parabolkunderne får Canal Digital også mulighed for at sælge Sport Live til antenneforeninger.

Sport Live fokuserer især på lidt mindre sportsgrene såsom bordtennis, hestevæddeløb, basketball, kano og kajak, ligesom kanalen sender kampe fra 2. division i fodbold.

Ny sportskanal vil nå 100.000 tv-kunder på et år med dansk livesport  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også