Viaplay sikrer sig rettigheder til bokseopgør

NENT køber rettigheder til boksekamp om VM-bælter og vil vise kampen som pay-per-view på streamingtjeneste.
Anthony Joshua (tv) i kamp mod Alexander Povetkin i september 2018. | Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
Anthony Joshua (tv) i kamp mod Alexander Povetkin i september 2018. | Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Nordic Entertainment Group (NENT) har anskaffet sig rettighederne til sværvægtsboksekampen mellem Anthony Joshua og Andy Ruiz, der løber af stablen 1. juni. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Kampen, hvor der er fire VM-bælter på spil, som Anthony Joshua er indehaver af, bokses i New York, og NENT vil udnytte rettighederne på streamingtjenesten Viaplay. Kampen bliver tilgængelig som pay-per-view, og for danske seere bliver prisen for at se kampen 499 kr.

NENT's rettigheder til bokseopgøret gælder ud over Danmark for Sverige, Finland og Norge.

Medieselskabet har en lang række sportsrettigheder i porteføljen, herunder kampsport som MMA og boksning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu