MediaWatch

DR og TV 2 gør plads til partilederrunder i aftenfladen

Eftermiddagens valgudskrivelse får både DR og TV 2 til at rykke rundt på aftenens program og sende de første partilederrunder. DR1 lægger for.

TV 2
TV 2 holdt ved valget i 2015 debat mellem statsministerkandidaterne ud over partilederrunder Foto: TV 2

To gange tirsdag aften mødes partilederne på direkte tv og skyder valgkampen i gang for alvor.

DR1 lægger for med den første partilederrunde fra kl. 19 til kl. 20. Herfra går turen for partilederne direkte til TV 2, der sender aftenens anden partilederrunde kl. 20.50.

Aftenens debatter bliver dog uden Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, der er forhindret i at deltage på grund af et maveonde. Partiets politiske ordfører Nicolai Wammen skal vikariere i stedet. Ifølge DR er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dog åben for at udsætte de to partilederdebatter, så Mette Frederiksen kan komme på benene igen og deltage.

DR vil afholde debatten på Christiansborg, mens TV 2 sender live fra Hovedbanegården i København.

Lars Løkke Rasmussen har tirsdag udskrevet folketingsvalg til afholdelse 5. juni.

/ritzau/MediaWatch

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere