Tillidsfolk i DR Sporten og DR Viden kritiserer DR's spareplan

Kort tid efter DR rykkede DR Sporten og DR Viden til hhv. Aarhus og Aalborg, risikerer medarbejderne, der flyttede med fra hovedstaden, at blive ramt af de kommende afskedigelser. Det afføder kritik.
Det nye tv-studie til DR Sporten og DR Vejret i Dokk1 i Aarhus blev indvidt 1. februar. | Foto: Steen Klitgaard Jaacks, Type 1 / DR
Det nye tv-studie til DR Sporten og DR Vejret i Dokk1 i Aarhus blev indvidt 1. februar. | Foto: Steen Klitgaard Jaacks, Type 1 / DR

Journalisterne i DR Sporten retter kritik mod ledelsen, efter det tirsdag kom frem, at sporten er et af de områder, der står til at blive hårdest ramt af DR's spareplan. Det skriver fagbladet Journalisten.

Kritikken kommer især, fordi DR for mindre end et år siden udflyttede sportsredaktionen fra København til Aarhus og indviede et nyt studie i Dokk1 i den forbindelse.

"Det er ekstra hårdt, fordi en stor del af medarbejderne på sporten for seks-otte måneder siden flyttede med deres familier til Aarhus. De blev lokket med udsigten til, at DR ville satse mere på sport. Men få måneder efter får de så den her besked. Jeg synes, det er uværdigt," siger tillidsmand for DR Sporten Michael Olesen til Journalisten.

Også DR Viden skiftede adresse i forbindelse med DR's udflytningsplan og har siden begyndelsen af 2017 haft hjemme i Aalborg. Fire medarbejdere flyttede med. Herfra er der også kritik af ledelsens spareplan, hvor DR Viden står til at skulle reduceres med 25 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også