Hvis det står til Venstre, skal DR ikke længere sende tv-programmer som "Den store bagedyst", "Hammerslag" og "Bonderøven".

Det siger Venstres medieordfører, Britt Bager, til Politiken.

Men kulturminister Mette Bock (LA), som netop har fremlagt regeringens medieudspil, vil ikke blande sig i, hvad DR skal sende.

"Jeg sætter ikke ord på konkrete programmer. Som minister skal jeg lave nogle rammer. Og på et tidspunkt skal vi have lavet en public service-kontrakt med DR. Den sætter retningen, vi gerne vil have som politikere."

"Men på programniveau skal DR-ledelsen og de enkelte redaktioner have råderum. Det vil jeg ikke blande mig i," siger Bock til Ritzau.

DR skal spare 20 procent. Regeringen, som både LA og Venstre er en del af sammen med De Konservative, lægger blandt andet op til, at to af mediets i alt seks tv-kanaler lukkes.

Besparelsen skal indfases i de kommende fem år, så DR ender med at skulle spare sammenlagt 773 millioner kroner.

Det er regeringen og Dansk Folkeparti, som allerede er blevet enige om DR-besparelsen, inden selve forhandlingerne om et nyt medieforlig er begyndt.

I 2023 vil det årlige tilskud til DR være lige knap tre milliarder kroner mod de 3,7 milliarder, DR får fra licensindtægter i år.

Selv samme medielicens skal i forbindelse med aftalen afskaffes. DR og andre public service-medier skal i stedet finansieres med en reduktion i personfradraget for alle personer, der er fyldt 18 år.

"Hvis man skal spare 20 procent, bliver DR selvfølgelig en anden institution. DR skal ikke længere være denne brede mediemastodont, som sender alt til alle hele tiden," siger Bock.

"DR skal være en kulturinstitution, et markant fyrtårn, som skal være tydelig i et medielandskab, der er helt anderledes, end det var for 10-20 år siden. Det er det, som er signalet. Det er det, som er retningen," siger ministeren.

Filmbranche er både bekymret og begejstret for medieudspil

Få overblikket over regeringens medieudspil