Ps-puljen skal fremme radionyheder for unge

Public service-midler skal løfte det nyhedsprodukt, som Nyhedsbureauet Newspaq leverer til regionale/lokalradioer, så de især er relevante for unge.
Per Fanefjord Laursen

Nyhedsbureauet Newspaq får én million kr. i støtte fra Public service-puljen til at løfte produktionen af radionyheder, der leveres til 24 regionale/lokale radiostationer over hele landet.

Støtten vil i 2012 gå til at udvide 'åbningstiden' på Newspaq, sikre udvikling og forankring af det nyhedssamarbejde, som radiostationerne har haft i en årrække.

“Samtidig skal støtten gå til at forædle det eksisterende nyhedsprodukt både med flere solonyheder, der er relevante for unge mennesker i Danmark, og en bedre formidling til målgruppen,” siger direktør Kristoffer Gravgaard.

Succeskriteriet for Public Service Puljen og Newspaq er, at  regionalradioerne fortsat også bringer nationale nyheder og i endnu større grad holder fast i den yngre målgruppe, de i dag har.

“Dermed vil også den del af befolkningen få relevante og aktuelle nyheder, der gør dem til oplyste borgere i vores demokratiske samfund,” siger Newspaq-direktøren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også