Kasper Holten får eget radioprogram på Radio Klassisk

Den tidligere kongelige operachef vil hver søndag spille operaværker på den nye Radio Klassisk.
MediaWatch

Når Radio Klassisk efter nytår går i luften med de første udsendelser med programværter, vil den ene af værterne bestå af tidligere kongelig operachef, Kasper Holten.

Programmet kommer til at hedde ’Kaspers Opera’ og vil blive sendt hver søndag eftermiddag.

”Det er en sjov udfordring, fordi mig mulighed for at holde kontakt med Danmark og det danske operapublikum, og ikke mindst fordi det at formidle opera altid har været noget, der lå mig på hjerte,” siger han til Berlingske.

”Det har længe spøgt i mig, at jeg kunne have lyst til at arbejde med de elektroniske medier, hvor man kan komme rigtig langt ud med sin musikformidling. Og jeg synes, det er fantastisk, at der bliver gjort noget for, at den klassiske musik kan være i æteren,” siger han.

Siden 28. oktober har Radio Klassisk døgnet rundt sendt klassisk musik, kun afbrudt af reklamer. Kanalen kan indtil videre høres på FM-båndet i København og Aarhus, og arbejder på at komme ud på flere FM-sendere og DAB.

Andre værter der kan høres på kanalen efter nytår tæller tidl. markedsføringsdirektør i DR Hanna Madsbjerg, tidl. operasanger Morten Ernst Lassen og Copenhagen Phil’s musikchef Uffe Savery.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også