Første 24syv-lyttertal klar imorgen

Radio 24syv offentliggør sine første lyttertal onsdag, efter der er indgået en ny betalingsaftale mellem DR og 24syv.
Per Fanefjord Laursen

DR og Radio 24syv har indgået en aftale om at dele betalingen af lyttertal fra Gallup, erfarer Mediawatch.

Dermed kan 24syv præsentere sine første lyttertal onsdag, når Gallup offentliggør tal fra uge 47.

Mediemarkedet og andre interessenter får således for første gang en fornemmelse af lytterinteressen og –udviklingen, siden den nye newstalk-radio blev lanceret den 1. november.

24syv har de første fire uger været uden rigtige lyttertal fra Gallups PPM’s målinger. Derfor fik en alternativ web-måling af radioens opbakning i sidste uge uforholdsmæssig meget opmærksomhed - endda med misforstået brug af resultaterne.

De manglende lyttertal skyldes, at DR og 24syv hen over sommerferien blev uenige om fordelingen af en udgift på knap 6 mio. kr. til lyttertal. Planen var først en 50-50 deling, men det ville 24syv ikke acceptere.

Ingen af partnerne vil i dag kommentere på aftalen og på den nye fordeling af omkostningerne.

 


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også